Indfødsret / statsborgerskab

Dansk statsborgerskab (indfødsret) kan for nogle gruppers vedkommende opnås ved at afgive erklæring til Rigsombudsmanden i Grønland, alle andre må søge statsborgerskab ved naturalisation gennem politiet.

Den i Grønland gældende lovgivning er pt. (november 2013): Lov nr. 252 af 27. maj 1950 om Dansk Indfødsret, bekendtgørelse nr. 576 af 22. november 1978 om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring, cirkulære nr. 11 af 20. janaur 1992 om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring, bekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1995 om brugerbetaling ved naturalisation og cirkulære nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation.

Herudover er Grønland omfattet af FN-konventionen ag 1957 om gifte kvinders statsborgerret, Traktat nr. 49 af 7. maj 1965, Aftale mellem de nordiske lande om gennemførelse af visse bestemmelser ogm statsborgerret, Traktat nr. 36 af 27. november 2003 og Nordisk aftale af 13. september 2010 om statsborgerskab, Trakta nr. 2 af 15. januar 2010.

Hvorvidt man anvender udtrykket dansk statsborger eller dansk indfødsret er underordnet, udtrykkene dækker det samme.

En række persongrupper kan erhverve dansk statsborgerskab ved afgivelse af en erklæring til Rigsombuddet. Det drejer sig om:

  • personer, der fra fødslen har haft dansk statsborgerskab, og som senere har fortabt denne
  • personer, der har indfødsret i et andet nordisk land

Der henvises til lovens afsnit om statsborgerskab ved erklæring.

Alle andre kan søge dansk statsborgerskab ved naturalisation via politiet. Der henvises til lovens afsnit om statsborgerskab ved naturalisation.

Ved opnåelse af dansk statsborgerskab får man visse rettigheder og forpligtelser, som er:

  • ret til at opholde sig og arbejde i staten, drive virksomhed m.v.
  • ret til vedvarende hjælp fra staten og ret til uddannelsesstøtte
  • beskyttelse fra staten (også fra danske repræsentationer i udlandet)
  • valgret og valgbarhed
  • blive tjenestemand
  • mulighed for/pligt til at aftjene værnepligt

I henhold til den gældende indfødsretslov får et barn født i ægteskab dansk indfødsret ved fødslen, hvis barnets fader eller moder er dansk.

Er barnets forældre ikke gift, og det kun er faderen, der er dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget, hvormed menes i Danmark, på Færøerne eller i Grønland. Det er imidlertid den gældende indfødsretslov på tidspunktet for fødslen, der er afgørende for, hvilke regler der er gældende.

Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger. Barnet bliver dansk statsborger fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik