Møde med arbejdsmarkedets parter om trepartsaftale

29.10.17

Regeringen har siden sommer forhandlet med arbejdsmarkedets parter om tiltag, der skal bidrage til, at danskerne i højere grad fortsætter med at uddanne sig gennem hele deres arbejdsliv.

Søndag den 29. oktober kl. 11.00 vil statsministeren sammen med en række ministre og arbejdsmarkedets parter samle op på forhandlingerne ved et møde i Statsministeriet.

Efter mødet vil der være et kort doorstep med statsministeren, øvrige ministre og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.

Dette afholdes i Egetræsværelset efter mødet. Der er adgang til Egetræsværelset fra kl. 11.15. ‎Der vil være lyddrop.

For adgang til Statsministeriet kræves gyldigt pressekort. Pressekortet skal bæres synligt.


***

For yderligere oplysninger kontakt pressesekretær Sabrina Drevsfeldt Theil på tlf. 61 98 50 80.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik