Statsministeren Lars Løkke Rasmussens tale på Forsikring & Pensions Årsmøde og 100- årsjubilæum den 15. november 2018

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at være med i dag.

Hvor jeg oveni købet har fået den ære at holde jubilæumstalen.

Arbejdsdelingen er, at jeg skal hylde 100 års-fødselaren – mens I andre resten af dagen skal diskutere fremtidens udfordringer. Mere specifikt dataetik.

20 minutter til at fejre fortiden. Og resten af mødet til forberede fremtiden. Det er den prioritering, der også fremgik af formandens tale. Og som jeg egentlig synes, er en fornuftig prioritering.

Jeg vil benytte lejligheden til at takke Søren [Boe Mortensen] og Per [Bremer] for et solidt samarbejde mellem regeringen og Forsikring & Pension. Det er min utvetydige erfaring fra de regeringer, jeg har været en del af.

Og i et længere tidsperspektiv vil jeg takke hele branchen for jeres enorme betydning for det danske samfund.

I dag er en forsikring en naturlig del af hverdagen og budgettet for de fleste af danskerne. Det giver tryghed.

Det samme gælder den pension, som langt de fleste betaler til hver måned. Og som lægger et godt grundlag for alderdommen. Det giver tryghed.

Det er resultatet af en mere end 100-årig rejse, som Forsikring & Pension har været en stor del af.

I skaber den tryghed, som er helt nødvendig for, at mennesker tør handle.

Tryghed – det lyder måske som noget rart og stillestående.

Men rigtigt doseret er tryghed det stik modsatte: Det er en forudsætning for dynamik.

Folk tør tage hjemmefra om morgenen og gå på arbejde uden at være bange for at miste alt, mens de er væk. Virksomheder tør have et lager. Vi tør have tillid til hinanden. Vi tør blive gamle.

Og som jeg selv bliver ældre, går det i højere og højere grad op for mig, at tryghed og tillid er noget helt unikt og værdifuldt ved vores danske velfærdssamfund.

Et stærkt fundament under et agilt samfund, hvor vi har modet til at gribe forandringer.

Danmark er et land, hvor vi tør se ud i verden. Fordi vores velstand afhænger af samarbejde med andre.

Vi tør bruge ny teknologi. Fordi det altid har øget vores muligheder.

Vi tror på, at fremtiden er bedre end fortiden. For vi har et trygt udgangspunkt.

100 år – i virkeligheden er I jo både meget ældre og meget yngre.

Forsikringsdelen er ældre. Nogle hævder, at forsikring som koncept går helt tilbage til det gamle Babylon. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men i Danmark kan vi i hvert fald føre brandforsikringen tilbage til de store brande i København i 1700-tallet.

På en lang række områder er det borgerens eget ansvar at forsikre sig – fx husforsikring. På nogle områder går staten ind – fx hvis der er stormflod.

Og vi har overordnet den arbejdsdeling, at det offentlige lægger en ramme, som I private fylder ud.

Forsikringsideen er gammel.

Pensionsdelen er yngre.

En af de bærende søjler i det danske pensionssystem er arbejdsmarkedspensionerne.

De bygger på et solidt samspil. I virkeligheden på det bedste ved Danmark – evnen til at samarbejde bredt. Til at bygge bro mellem vigtige samfundsinteresser.

Trepartsaftaler mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter er en genial konstruktion. Hvis vi ikke havde dem, måtte vi opfinde dem.

Da trepartssamarbejdet var erklæret dødt og begravet, måtte vi genoplive det.

Det var, hvad min regering gjorde, da vi trådte til i 2015. Det var ingen selvfølge, at det lykkedes. Jeg har ikke taget det for givet på noget tidspunkt.

Det kræver, at alle har modet og viljen til at udvise samfundssind.

Det viste sig så at være tilfældet.

Vi fik genskabt traditionen for, at lønmodtagerne, arbejdsgiverne og politikerne sammen indgår trepartsaftaler om væsentlige samfundsspørgsmål.

Siden har vi indgået tre markante aftaler – om integration, praktikpladser og efteruddannelse. Aftaler, som styrker den danske model. Og dermed Danmark.

Og det store forbillede. Alle trepartsaftalers moder. Den aftale, som er særlig relevant for jer her i salen i dag:

Det er naturligvis Fælleserklæringen fra 1987. Indgået i Poul Schlüters regeringstid.

Det er den mest skelsættende og vidtrækkende trepartsaftale nogensinde. Her lagde man grunden for, at brede grupper i samfundet begyndte at spare op til arbejdsmarkedspension.

Det har kæmpe betydning for millioner af danskere i dag. Og endnu større betydning i fremtiden.

For vi har slet ikke set den fulde høst af arbejdet endnu:

Frugten er først fuldt modnet omkring 2080. Først da vil de generationer, der starter på arbejdsmarkedet med høje bidragssatser, gå på pension.

Dét er langsigtet politik. Dét er rettidig omhu. Dét er grundlaget for en solid holdbarhed i hele vores velfærdssamfund.

Det er sådan set en linje, som kan inspirere til, at man forfølger den. Det har vi så gjort.

Velfærdsaftalen fra 2006.

Tilbagetrækningsaftalen fra 2011.

Med det mål, at vi skal være flere til at tjene pengene. Kort sagt: flere til at arbejde. Ellers hænger det ikke sammen.

Det var egentlig det, jeg påpegede for år tilbage i min nytårstale. Dengang jeg kom med nogle forslag om efterlønnen.

Tanken blev tænkt. Forslaget udformet. Aftalen indgået – selvom ikke alle var med. Alt sammen inden valget i 2011.

Men det blev så alligevel Socialdemokratiets nuværende formand og daværende beskæftigelsesminister – der underskrev lovforslaget efter valget. Selvom de vist gik til valg på det modsatte.

Jeg er glad for, at man tog et medansvar.

Jeg er selv så gammel i politik, at jeg oplever effekten af nogle af de beslutninger, jeg har været med til at træffe.

Alle de store reformer, vi har gennemført, siden jeg var statsminister første gang – tilbagetrækningsreform, skattereformer, dagpengereform, kontanthjælpsreformer – har til sammen øget arbejdsudbuddet med omkring 100.000 personer.

Indfasningen af reformer, som vi har besluttet historisk, bidrager til, at arbejdsstyrken alene i år vokser med næsten 40.000 personer.

Til næste år med yderligere 25.000.

De reformer, vi besluttede dengang, holder hånden under det opsving, vi har lige nu.

Det er ikke bare rettidig omhu. Det er sådan set også perfekt timing.

Få troede på det. Men ved årtusindskiftet var kun en tredjedel af de 60 til 64-årige i arbejde. I dag er det halvdelen.

Man skal ikke være så bange for reformer.

De virker.

Og de betyder jo, at vi ikke har måttet tage de drastiske midler i brug på pensionsområdet, som man har set i andre lande. I Sverige, Finland, Spanien og Tyskland. Her reducerer man de offentlige pensionsydelser i takt med, at levealderen stiger.

I Danmark har vi sikret et langtidsholdbart system.

Danskernes pensioner hviler solidt på tre søjler.

Arbejdsmarkedspensionerne. De offentlige pensioner. Og individuel pensionsopsparing.

Vi har en balance mellem offentligt og privat ansvar. Og mellem kollektive og individuelle ordninger.

De balancer betyder, at det danske pensionssystem er et af de bedste i verden. Om ikke det bedste.

I den seneste måling indtager vi en delt førsteplads sammen med Holland. Målingen fremgår også af den pjece, vi har fået i dag – ”Forsikring og pension i 100 år.”

På grafen – side 14, tror jeg, det er – skal man virkelig have de stærke læsebriller frem for at opdage, at Holland er et mulehår foran Danmark. Og jeg regner da heller ikke den slags undersøgelser for så præcise, at vi skal gå op i marginaler.

Det vigtige er hovedindtrykket: Vi har et fantastisk godt pensionssystem i Danmark.

Solidt. Trygt. Fremtidssikret.

Det kan I være stolte af. Det kan vi være stolte af.

Og vi skal hele tiden gøre det gode danske pensionssystem endnu bedre.

Derfor har vi taget fat på samspilsproblemet. Det forhold, at det for nogle ikke kan betale sig at spare op til pension, fordi man modregner i offentlige ydelser.

Vi sænker skatten på en måde, så det bedre kan betale sig at spare op til pension for alle aldersgrupper. Vi giver bedre mulighed for at spare op uden modregning i de sidste år før folkepensionsalderen.

Tak for jeres opbakning til den løsning.

Og derfor har vi også gennemført et eftersyn af hele reguleringen af den finansielle sektor. Tak for jeres bidrag til det arbejde.

Vi skal jo her som på alle andre områder finde den rigtige balance mellem behovet for regulering og det bøvl og besvær, som reglerne kan give jer.

De erhvervsøkonomiske byrder skal stå mål med formålet med reguleringen. Det omfatter selvfølgelig også den finansielle sektor.

Eftersynet har affødt en række konkrete forslag, som vi er i gang med at føre ud i livet.

Vi skal forandre for at forbedre. Så vi fortsat understøtter tryghed, tillid og troværdighed.

Det er værdier, som bygges op gennem lang tid. Men når det går den anden vej, så kan det gå ufatteligt stærkt med at bryde dem ned.

Det viser den seneste tids sager om hvidvask og om svindel med udbytteskat.

Det er sager, der forarger mig dybt. Jeg er sikker på, at de også forarger jer dybt. De er i modsætning til alt, hvad jeg tro på. De er i modsætning til alt det, I står for.

Regeringen tager det meget alvorligt. Og jeg er glad for, at vi sammen med et bredt flertal i Folketinget sender et klart og tydeligt signal: Det er en adfærd, der ikke kan være længere fra de værdier og den kultur, der kendetegner det danske samfund.

Vi skal beskytte de vigtigste grundsten i vores samfund: Vores tillid til institutioner, virksomheder og hinanden.

Tillid hænger også tæt sammen med det tema, I skal bruge resten af formiddagen på at drøfte. Dataetik.

Jeg er glad for, at I tager det op. Det er væsentligt.

Jeg vil ikke tage ordene ud af munden på jer. Men blot nævne, at mit grundsynspunkt er, at Danmark skal være en digital frontløber. Også i vores håndtering af de etiske spørgsmål.

Danske virksomheder er generelt gode til at arbejde ansvarligt. I Danmark har vi f.eks. haft stor succes med CSR-dagsordenen. Vi har en stærk grøn tradition.

Jeg ønsker, at dataetik på samme måde bliver en konkurrencefordel for dansk erhvervsliv.

Det er et tema, vi har drøftet i Disruptionrådet. Det har i første omgang ført til, at vi har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med sine anbefalinger.

Det glæder mig meget, I også tager den debat op.
Før jeg runder af, vil jeg nævne endnu et eksempel på samfundsansvar.

I sidste måned var Danmark værtsland for en af verdens største grønne konferencer – P4G.

Lanceret sidste år på FN’s generalforsamling. Med afsæt i Paris-aftalen og Verdensmålene. Første topmøde netop holdt i København. 800 gæster fra mere end 50 lande. Med potentialet til at gøre en forskel for mange millioner mennesker.

En række store pensionsselskaber har skudt i alt 2,4 mia. kr. i Verdensmålsfonden, som supplerer P4G. Det vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for i dag.

Danskernes pensionsopsparing er med til at skabe en bedre verden.

I alt forvaltes kapital i Danmark, som svarer til to gange Danmarks BNP – samlet 4.000 mia. kr. Som I investerer i vækst og udvikling herhjemme. Og altså også ude i verden. Men selvfølgelig først og fremmest med kundernes interesser for øje.

Solidt. Trygt. Og tillidsfuldt. Sådan skal det være.

I løser jeres opgave flot.

I er en del af et samfund, hvor vi tror på brede løsninger. På modet til at tage ansvar. Og tænke langsigtet.

Danmark har et af verdens bedste pensionssystemer.

Tillykke til Forsikring &Pension med de 100 år. Nu er det tid at diskutere fremtiden.

God konference!

Tak for ordet.


Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik