Officiel undskyldning til Godhavnsdrengene og børnehjemsbørn


Fra 1946 til 1976 blev en række anbragte børn på Godhavn udsat for overgreb og svigt.

Statsminister Mette Frederiksen vil til august invitere Godhavnsdrengene og repræsentanter for andre børnehjemsbørn til et arrangement på Marienborg, hvor statsministeren vil give en officiel undskyldning for statens manglende tilsyn.

Mette Frederiksen udtaler forud for arrangementet:

”Nogle af samfundets mest sårbare børn blev mishandlet. De blev svigtet af de voksne, der skulle passe på dem.

Myndighederne gjorde intet. Det kan og må vi ikke som samfund lukke øjnene for.

Vi kan ikke ændre det, der er sket. Men vi kan og skal lære af det. Det var ikke børnenes skyld. Det er det aldrig. Derfor er det på høje tid, at vi giver ofrene en undskyldning.”

Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn var ikke de eneste, der var udsat for svigt af det statslige tilsyn. Det var andre grupper, fx mennesker med handicap, også. For dem vil regeringen igangsætte et nærmere udredningsarbejde for at forstå omfanget af svigt og hvilke persongrupper, der var berørt med henblik på at fastlægge grundlaget for en officiel undskyldning fra staten.

Arrangementet på Marienborg finder sted den 13. august.

***

Yderligere oplysninger hos pressesekretær Kristina Mie Hansen, tlf.: 3392 2262

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik