Databeskyttelse
Dataansvarlig
Rigsombudsmanden på Færøerne er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, du har sendt til Rigsombuddet. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor:
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
E-mail: ro@fo.stm.dk
Tlf. +298 20 12 00
Behandlingen af personoplysninger sker i henhold til reglerne i anordning nr. 754 af 19. juni 2017 om ikrafttræden af lov om behandling af personoplysninger for rigsmyndighedernes behandling af oplysninger på Færøerne og bekendtgørelse nr. 1051 af 12. september 2017 for Færøerne om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den del af den offentlige forvaltning, der henhører under rigsmyndighederne.
Formål
Vi behandler dine personoplysninger for at udføre den nødvendige sagsbehandling af henvendelsen.
Vi behandler endvidere oplysningerne for at opnå en effektiv og rationel sagsstyring og for at kunne holde styr på, hvilke sager Rigsombuddet har behandlet, herunder til brug for fremsøgning af tidligere praksis
Eventuelle modtagere
Oplysningerne kan i særlige tilfælde blive delt med andre myndigheder, hvis Rigsombuddet finder, at din henvendelse hører under en anden myndighed og derfor videresender din henvendelse til rette myndighed. Du vil i så fald blive informeret herom.
Rettigheder
- Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, og en række yderligere oplysninger.
- Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ønsker du at gøre brug af ovenstående rettigheder eller andre rettigheder, skal du kontakte Rigsombuddet.