Statsborgerskab ved erklæring
Nogle persongrupper har mulighed for at erhverve dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring over for Rigsombuddet. Dette forudsætter dog, at betingelserne herfor er opfyldt.
De persongrupper, som har mulighed for at afgive en erklæring over for Rigsombuddet, er:
Reglerne for afgivelse af erklæring
Reglerne om afgivelse af erklæring over for Rigsombuddet på Færøerne findes i lovbekendtgørelse nr. 70 af 28. januar 2020 for Færøerne af lov om dansk indfødsret.
Blanketter til brug for afgivelse af en erklæring over for Rigsombuddet
Hvis du ønsker at afgive en erklæring over for Rigsombuddet på Færøerne, skal du bruge en af de tre blanketter i fanerne til højre. Blanketterne kan også fås i fysisk form ved at møde op i Rigsombuddets skranke i vores åbningstid. Du finder åbningstiderne her.
Som nævnt ovenfor findes der tre forskellige blanketter. To blanketter som kan anvendes af nordiske statsborgere og en tredje som kan anvendes af tidligere danske statsborgere, der har mistet sit danske statsborgerskab, men som nu har et ønske om generhvervelse af sit danske statsborgerskab.
Betaling i forbindelse med afgivelse af erklæring
Hvis du som statsborger i et af de andre nordiske lande – Finland, Island, Norge eller Sverige – eller som tidligere dansk statsborger, vælger at afgive en erklæring over for Rigsombuddet på Færøerne, skal du betale et gebyr på 1.100 kr. i forbindelse hermed. Gebyret betales ved at lave en bankoverførsel til Rigsombuddets konto i Danske Bank: reg.nr.: 0216 konto nr.: 4069069991. Husk at skrive dit navn i forbindelse med indbetalingen samt at sende en kopi af kvitteringen for din betaling til Rigsombuddet.